logo itp tvind

Hvorfor flyver vi ballon?

Vi, en gruppe af elever og lærere fra Tvinds internationale Skolecenter i Danmark, er i Ungarn i september 2015 for at deltage i europamesterskaberne i ballonflyvning. 102 ballonteams fra hele Europa mødes og konkurrerer i 7 dage i Debrecen Ungarn. Tvinds varmluftsballon er en af dem.

Dette er et spektakulært skue.

Vores mandskab og vores ballon har i løbet af de sidste mange år deltaget i adskillige danske og nordiske mesterskaber, adskillige europamesterskaber, to verdensmesterskaber og mange andre ballon arrangementer.  
 
Hvorfor flyver vi varmluftsballon?
En varmluftsballon er en stor pædagogisk maskine - som en bus, som et skib for eksempel.
Det er meget større end en person, og du føler det med det samme, når du skal til at flyve. Her har du brug for et hold, som arbejder sammen – til at folde ballonen ud og sætte den op, at flyve med den, og andre som skal følge ballonen på landjorden i bil, holde kontakt med den gennem radio og telefon og klar til at pakke den sammen, hvor end den lander.

Mange af vores elever, der kommer fra en svær baggrund, har ikke haft mange sejre i deres liv.

At være med til at flyve en varmluftsballon er en stor sejr.
Her har eleverne virkelig betydning. De er mandskabet. De er med til, i løbet af året, at flyve med folk fra lokalområdet, andre gæster, grupper af elever og flyve ved specielle begivenheder som europamesterskaberne, hvor de møder andre hold med mandskaber, som kommer fra en helt anden baggrund end de selv.

Eleverne præsenterer stolt vores ballon, taler med andre mennesker og svarer på mange spørgsmål fra mennesker, som stopper op for at betragte dette fantastiske skue.
De er stolte, når de arbejder sammen med de andre medlemmer af ballonholdet.
De er Tvinds varmluftsballonhold. De har virkelig noget unikt sammen, og de gør det godt. 

Læs også "Tvind Ballon deltog i Ballon DM i Silkeborg og EM i Frankrig".

Læs også "Ballon DM på Tvind - august 2016".

Se film "Tvind Ballon deltog i EM" (3:55 min.).

Print


Skorkærvej 8 • DK 6990 Ulfborg • 23 64 87 81 



Skorkærvej 8 • DK 6990 Ulfborg
23 64 87 81


      Find os på Facebook TVBotilbuddetDNS tvindfilm