logo itp tvind

Højdepunkter

Skoler, botilbud og opholdssteder inden for interessefællesskabet Tvind har 4 store kulturelle begivenheder i løbet af året. Disse højdepunkter spænder vidt.

De kulturelle højdepunkter i løbet af et skoleår er store fælles begivenheder, som er som bjergtoppe af høj kvalitet, alle ser hen til at bestige. Det betyder, at det daglige skolearbejde året igennem bliver krydret af superbegivenheder, der er både udfordrende og sjove at være med til. Ligesom rejserne er de kulturelle højdepunkter med til at styrke den almene dannelse, alle har brug for på vejen til at udvikle sin egen menneskelighed og personlighed.

Vi har fælles sportsarrangement, hvor mere end 500 anbragte børn og unge dyster i alverdens sportsgrene. Vi kalder det OL på Tvind. I november måned samles vi til Efterårskoncert, hvor de enkelte skolecentre viser sider af deres egen kultur fremført som sang, digte, malerier, drama mm. I starten af februar mødes vi til Tvinds Vinterkoncert – en herlighed af kultur og musik med stor kvalitet. Og nogle måneder senere dyster vi på tværs af skolerne til årets store teaterkonkurrence. Vi kalder det Sommerteater på Tvind. Læs mere om disse højdepunkter her.

Ved alle disse fælles begivenheder gør det altid et kraftfuldt indtryk, at stemningen er så fin – mennesker, der kender hinanden fra tidligere mødes i hjerteligt samvær, i venlig kappestrid og i oplevelser for livet, af kammeratskab og af kultur og kunst.

Kvalitet er fællesnævner for højdepunkterne, kunstnerisk kvalitet og menneskelig kvalitet.

De er vigtige for livet skoleåret igennem – og forbliver ofte i menneskers bevidsthed livet igennem.

Nedenfor kan du se nogle små film fra vores fælles højdepunkter.

Print


Skorkærvej 8 • DK 6990 Ulfborg • 23 64 87 81 



Skorkærvej 8 • DK 6990 Ulfborg
23 64 87 81


      Find os på Facebook TVBotilbuddetDNS tvindfilm