logo itp tvind

Hvorfor rejser vi?

I vor tid er der mange muligheder for at få informationer, for at skaffe sig oplysninger og få stor viden om mange spørgsmål, men det er oftest noget, man opfatter med hjernen og ikke med hjertet.
 
Oplevelser er af en anden karakter, idet de i høj grad vil røre ved følelserne. Man bliver betaget, dybt overrasket, overvældet, rasende, vred, får en følelse af at være i dyb pagt med naturen, de øvrige mennesker og universet. En oplevelse kan skabe en inderlig interesse, afmagt, skræk, følelsen af at have overvundet vanskeligheder og kommet ud på den anden side af dem, følelsen af at have opnået noget enestående, følelsen af at høre til et sted, af at være med og betyde noget for det hele, følelsen af samhørighed med al anden form for liv på kloden, en lidenskabelig følelse, en stolthedsfølelse, en følelse af velvære - og mange flere store og afgørende følelser i menneskelivet.

Se disse små film om vores rejser.

Oplevelser går gennem sanserne, og senere kan man blive bedre til at sætte ord på, så oplevelserne kan bearbejdes og bruges i forestillingerne om fremtiden.
 
Man oplever med alle sanser. Hvem husker ikke den herlige smag af solmodne passionsfrugt,  papaja og guava i St. Vincent, eller den smukke lyd fra de mange kokospalme blade, der dansede i vinden. Hvem kan ikke huske den klare frost på kinderne, når vi står på ski i Norge… Man bliver overvældet af naturens skønhed, og der er grobund for sammen med elever at finde ud af, hvordan denne natur bevares.

Ja! Jeg ser bananer vokse ud af blomsterne,  jeg mærker vandet fra vandfaldet slå på min ryg, jeg lugter junglen og mudderet, jeg  føler mig fri som en fugl, jeg ved, at kammeraterne er omkring mig. Ja—jeg lever!

Print


Skorkærvej 8 • DK 6990 Ulfborg • 23 64 87 81 



Skorkærvej 8 • DK 6990 Ulfborg
23 64 87 81


      Find os på Facebook TVBotilbuddetDNS tvindfilm